


Projektledelse og koordinering gennem hele processen
- Sparring om valg af destination
- Hjælp til at skabe overblik over markedet og relevante muligheder
- Koordinering af kontakt til relevante lokale aktører, herunder lokale mæglere
- Koordinering og praktisk planlægning af besigtigelsestur efter aftale
- Formidling af kontakt til uafhængig advokat
- Sparring om indretning
- Koordinering af eventuel renovering
- Formidling af kontakt til pålidelige lokale driftsfirmaer til rengøring, opsyn m.v.
Det kan vi hjælpe med
Rådgivning og projektledelse om ferieboliger i udlandet
Vi hjælper feriefonde, fagforbund, virksomheder og andre organisationer med at skabe overblik over mulighederne for ferieboliger i Europa.
Alle opgaver er forskellige, og vi løser dem med udgangspunkt i den enkelte kundes behov, ønsker og rammer.
Når vi bistår i processen omkring ferieboliger i udlandet, omfatter det typisk følgende:
1) Afklaring af behov og destination
Vi sparrer om valg af destination og boligtype med udgangspunkt i kundens ønsker, brugsmønster og økonomiske rammer.
2) Konkretisering af boligønsker
Vi hjælper med at afklare ønsker til størrelse, indretning, antal værelser, beliggenhed, faciliteter og øvrige forhold, så processen får en tydelig retning.
3) Overblik over muligheder
Vi hjælper med at skabe overblik over markedet og de muligheder, der vurderes relevante, og bidrager med sparring undervejs i processen.
4) Koordinering af lokal dialog
Vi koordinerer kontakt til relevante lokale aktører på destinationen, herunder mæglere og øvrige samarbejdspartnere.
5) Besigtigelse
Vi kan deltage i besigtigelsesture som led i den praktiske koordinering og kontakten til lokale aktører. Valg af bolig foretages altid af kunden selv.
6) Kontakt til juridisk rådgivning
Vi formidler kontakt til uafhængige advokater og andre relevante rådgivere med lokalt kendskab.
7) Indretning og klargøring
Vi bistår gerne med koordinering af indretning, møblering og den praktiske klargøring af boligen.
8) Praktisk opstart
Vi hjælper med koordinering af praktiske forhold som internet, forsyninger, nøgler, fotografering og øvrige opstartsopgaver.
9) Drift og lokal forankring
Vi formidler kontakt til pålidelige lokale samarbejdspartnere vedrørende rengøring, opsyn og løbende drift.
Anbefalinger
TIB feriefond og BYG feriefond af 2005 under 3F Byggegruppen har gennem de seneste år haft et rigtig godt samarbejde med Martin Petersen, som har hjulpet os med projektledelse og koordinering når vi har skulle finde ferieboliger. Opgaverne er blevet løst til vores fulde tilfredshed, bl.a. på grund af Martins evne til at sætte sig ind i, hvad fondene søger, og til at skabe struktur og overblik i processen. Martin tilrettelægger den praktiske proces omkring besigtigelser og kontakt til de lokale aktører og rådgivere. Vi giver ham de bedste anbefalinger.3F Byggegruppen
Feriefonden for ansatte i Københavns Kommune har gennem en årrække haft et særdeles godt samarbejde med Martin Petersen, som har bistået med projektledelse og rådgivning i relation til ferieboliger på forskellige europæiske destinationer. Alle opgaver er blevet løst til vores fulde tilfredshed, bl.a. fordi Martin har en god evne til at sætte sig ind i, hvad fonden og dens brugere efterspørger, og til at skabe struktur og overblik i processen. Det er en stor fordel, at Martin også bidrager til den praktiske koordinering omkring rejser og besigtigelser. Vi vil bestemt gøre brug af Martins ydelser i fremtiden og giver ham vores varmeste anbefalinger.Feriefonden for ansatte i Københavns Kommune
I forbindelse med ISS Feriefonds overvejelser om en feriebolig på Costa del Sol valgte vi at benytte Martin fra BoligEuropa til projektledelse og koordinering af processen. Det var et valg, som hele bestyrelsen har været yderst tilfreds med. Martin arbejder meget professionelt, og alt i forbindelse med rejse, planlægning og kontakt til lokale aktører fungerede rigtig godt. Bestyrelsen har derfor også valgt at benytte Martin til vores næste opgave.ISS Feriefond
Priser
Hver opgave er unik, og omfanget varierer fra kunde til kunde. Derfor fastsætter vi først prisen, når vi har fået et nærmere indblik i jeres behov og ønsker. Kontakt os gerne for en indledende dialog om opgaven, så finder vi en løsning, der passer til jeres behov.



Om os
BoligEuropa drives af Martin Petersen. Siden 2010 har Martin arbejdet med projektledelse, koordinering og rådgivning i relation til ferieboliger i Europa.
Gennem årene har Martin bistået feriefonde, fagforbund og virksomheder med at skabe overblik, struktur og fremdrift i projekter vedrørende ferieboliger på en række destinationer i Europa. Det har givet en solid indsigt i både muligheder, begrænsninger og de praktiske forhold, der følger med.
Martin har desuden erfaring med udlejning og drift af ca. 25 ferieboliger, primært i Berlin, Toscana og Sydspanien. Det har givet et stærkt kendskab til den løbende drift og de udfordringer, der kan være forbundet med at administrere ferieboliger i udlandet fra Danmark.
Siden 2014 har Martin også administreret ISS’ Feriefond og har derigennem opnået indgående erfaring med de særlige forhold, der gør sig gældende for feriefonde med ferieboliger i udlandet.
BoligEuropa er ikke ejendomsmægler og tilbyder ikke ejendomsmæglerformidling.
BoligEuropa tilbyder udelukkende projektledelse, koordinering og rådgivning i relation til ferieboliger i udlandet for erhvervskunder.

Kontakt os
Helgavej 26
5230 Odense M
Tlf.: +45 22730096

